Ancelotti fik Cole til at afvise Real Madrid

0

Ancelotti fik Cole til at afvise Real MadridChelsea-manager Carlo Ancelotti var hovedårsagen til, at venstre backen Ashley Cole valgte at blive på Stamford Bridge på trods af interesse fra Real Madrid.

Ashley Cole afslører, at manager Carlo Ancelotti var den største grund til, at han valgte at blive på Stamford Bridge. Der var ellers interesse fra Real Madrid med den tidligere Chelsea-manager Jose Mourinho i spidsen.

Chelsea-backen, hvis privatliv har været under intenst medie granskning efter hans skilsmisse, var fristet af tilbuddet, men valgte altså at afvise og blive i London-klubben.

”Der var tidspunkter, hvor det var rigtig hårdt. Jeg overvejede at forlade klubben, men da jeg talte med Ancelotti, gjorde han det klart, at han ville have mig til at blive, da han elskede at have mig i klubben og spillerne ikke ønskede, at jeg skiftede,” siger Cole til ESPN.

”Jeg er glad for, at jeg blev. Mange mennesker sagde ”Du kan ikke skifte”, ”Han giver i bund og grund op og han er nødt til at tage skraldet”. Jeg blev og jeg har taget skraldet og forhåbentlig er jeg kommet igennem det nu.”

Ashley Cole mener, at der er noget helt særligt ved manager Carlo Ancelotti. Han har bragt Chelsea sammen på en måde, som tidligere manager ikke gjorde.

”Jeg kunne godt lide de tidligere managers og jeg arbejdede hårdt under dem. Jeg ved ikke, hvad det er med Carlo. Han er ligesom en af gutterne. Han ved, hvornår han skal være seriøs, men han deltager i træningen og alle nyder at have ham i klubben.”

”Når du har en som ham omkring dig, får det dig til at ville kæmpe og vinde for ham. Han får det bedste frem i os.”

Den 29-årige engelske landsholdsspiller vil nu meget gerne ende sin karriere på Stamford Bridge.

”Jeg ville elske at slutte min karriere her,” udtaler Cole.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE