AS: Zidane er træt og forlader Real til sommer

0
AS: Zidane er træt og forlader Real til sommer

Foto: shutterstock.com

Real Madrids cheftræner Zinedine Zidane føler sig udkørt, og derfor vil han forlade klubben til sommer. Det fortæller kilder til AS.

Zinedine Zidane kan være i færd med sin sidste sæson som cheftræner i Real Madrid.

Kilder tæt på franskmanden fortæller til AS, at Zidane overvejer at forlade jobbet efter denne sæson, så han ikke indleder sin tredje sæson som cheftræner for klubben.

Zidanes plan er at sætte sig ned med præsident Florentino Perez efter sæsonen og finde ud af, om han skal fortsætte i jobbet.

Men venner tæt på Zidane fortæller til avisen, at franskmanden skulle føle, at han har udtjent sine værnepligt. I stedet ønsker han at blive fransk landstræner efter VM 2018 i Rusland.

45-årige Zinedine Zidane har kontrakt med Real Madrid frem til 2020, en kontrakt, som han forlængede i sensommeren 2017. Han overtog trænersædet efter Rafa Benitez i januar måned 2016.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE