Officielt: Moukoko forlader FC København

0
Youssoufa Moukoko

Foto: Shutterstock

FC København oplyser tirsdag aften, at man udlejer Youssoufa Moukoko til de tyrkiske oprykkere Corum FK for resten af sæsonen.

FC København har valgt at udleje Youssoufa Moukoko i dag.

Den tyske offensivspiller er blevet udlejet til de tyrkiske oprykkere Corum FK for resten af indeværende sæson.

Corum har samtidig sikret sig en købsoption i lejekontrakten.

“Youssoufa var fokuseret på at få mere spilletid, hvilket vi sagtens kunne forstå, men ikke kunne garantere her i København,” siger FCK’s fodbolddirektør Kristjaan Speakman til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Dialogen var helt klar: Han havde enten muligheden for at kæmpe for en plads i startopstillingen, eller også skulle vi finde et lejeophold med større garanti for minutter på banen.”

“Han har nu fået en ny mulighed, og vi ønsker ham al mulig held og lykke i Tyrkiet.”

FCK betalte Borussia Dortmund 4,5 millioner euro i transfersum plus en million euro ekstra for kvalifikation til Champions League for den i dag 21-årige tysker sidste sommer, hvor han blev udstyret med en femårig kontrakt.

Derudover har han ifølge Bold.dk’s oplysninger fået en årlig løn på syv millioner kroner i grundløn, hvilket betyder, at løverne samlet set har brugt i omegnen af 48 millioner kroner på ham i det ene år, som han har spillet i klubben.

Moukoko står noteret for 46 kampe, 18 mål samt tre assists for FCK.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE