Midtbanespilleren Tiago Mendes blev i går løst af sin kontrakt med Juventus. I dag skrev han en toårig kontrakt med spanske Atletico Madrid.
Juventus’ ledelse valgte i går, at sluge en bitter pille, da de ophævede kontrakten med den portugisiske landsholdsspiller Tiago Mendes.
Klubben havde hentet ham for fire år siden for 125 millioner kroner i Lyon, mens de mistede omkring 21 millioner yderligere, fordi Mendes blev fritstillet.
I dag har Tiago fundet sin nye arbejdsgiver, og det bliver ikke overraskende Atletico Madrid, som han siden januar 2010 havde været udlejet til, før han for kort tid siden vendte tilbage til Den Gamle Dame.
30-årige Tiago Mendes har underskrevet en toårig aftale med Madrid-klubben.