Atletico-præsident: Vi vil holde på Costa

0

Atletico MadridAtletico Madrids præsident, Enrique Cerezo, forventer, at det lykkes klubben at beholde angrebsprofilen Diego Costa i mindst en sæson mere.

Atletico Madrid er efterhånden kendt for at udvikle et stort angrebstalent. Det er også lykkes i denne sæson, hvor man med Diego Costa har fået en ganske habil angriber.

Costas navn er ifølge rygtebørsen at finde på mange ønskelister rundt om i Europa, men Atletico Madrids præsident, Enrique Cerezo, agter at holde på angriberen.

“Jeg tror ikke, at Diego Costa forlader os til sommer. Vi ønsker på ingen måde at sælge ham eller bruge ham som lokkemad, for at sikre os en anden spiller,” forklarer klubbens præsident Enrique Cerezo ifølge footballespana.net og tilføjer:

“Atletico Madrid skal som fodbold-forretning sælge spillere hver sæson. Men i dette tilfælde tror vi på, at vi kan beholde vores spillere i minimum en sæson mere.”

Diego Costa er blandt andet blevet kædet sammen med Chelsea FC.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE