Den danske avis, Ekstra Bladet, skriver i dag, at AGF har fundet en afløser for Michael Lumb. Der er tale om den tidligere Brøndby IF-back, Dennis Cagera.
Ekstra Bladet skriver i dag, at AGF har fundet klubbens nye erstatning for Michael Lumb.
Det skulle efter sigende være Dennis Cagera, og det forlyder endvidere, at han skulle have forhandlet de personlige vilkår på plads i går, fredag.
Cagera har tidligere tørnet ud for Brøndby IF, men hans seneste arbejdsgiver har været FC Nordsjælland, hvor han kun har fået ni kampe på førsteholdet i efteråret, og eftersom han har kontraktudløb til sommer, skal han sælges nu, hvis FCN vil tjene penge på ham.
Han kom til FCN efter et skuffende ophold i tyske Hertha Berlin, som han var skiftet til fra netop Brøndby IF i en alder af blot 17 år.