Avis: Agüero er ikke afvisende overfor Spurs-skifte

0
Avis: Agüero er ikke afvisende overfor Spurs-skifte

Foto: Shutterstock

Manchester City-stjernen Sergio Agüero har kontraktudløb til sommer, og argentineren er angiveligt ikke afvisende overfor at skifte til Tottenham

32-årige Sergio Agüero har i løbet af snart et årti været en vigtig profil for Manchester City, men den æra får en ende til sommer.

Til den tid har den profilerede argentiner kontraktudløb med Pep Guardiola og co., og det er blevet bekræftet, at parterne ikke kommer til at forlænge samarbejdet

Angriberen har blandt andet været rygtet til FC Barcelona, men nu melder en ny mulighed sig på banen, hvis man skal tro den engelske avis The Telegraph.

Avisen skriver, at Premier League-konkurrenterne fra Tottenham er en destination, som Agüero ikke vil afvise.

Angriberen har også været sat i forbindelse med Chelsea, men han kan altså ende i en anden London-klub til sommer.

I denne sæson har City-angriberen scoret et enkelt mål i ni Premier League-opgør.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE