Den 24-årige Ajax-målmand Andre Onana håber på, at han spiller i Premier League allerede i næste sæson. Det skriver den engelske avis Daily Mail.
I sommerens transfervindue blev Andre Onana rygtet til adskillige Premier League-mandskaber, blandt andre Chelsea.
London-klubben endte dog i stedet med at hente Edouard Mendy i Rennes, selv om Frank Lampard og co. havde en dialog med Andre Onana om et potentielt skifte.
Ifølge engelske Daily Mail har Ajax-profilen dog ikke opgivet et skifte til Premier League, som er hans store drøm, og det kan ske allerede i nærmeste fremtid.
Avisen erfarer i hvert fald, at den camerounske keeper helst ser sig selv i det engelske i næste sæson.
24-årige Onana havde muligheden for at vise sig frem, da han i tirsdag aften skulle vogte buret for Ajax i Champions League-kampen mod Liverpool på Anfield, hvor Ajax tabte 1-0.
Keeperens Ajax-kontrakt udløber i 2022.