
Foto: Shutterstock
Premier League-ærkerivalerne fra Arsenal og Tottenham har vendt kikkerten mod FC Barcelona, hvor man overvejer en forstærkning til offensiven.
Torsdag aften vandt FC Barcelona med hele 5-0 over Valencia på udebane i pokalturneringen.
Her blev Ferran Torres kampens store historie med et stærkt hattrick, og nu kædes han sammen med Premier League.
Marca skriver således, at både Arsenal og Tottenham overvejer at hente den tidligere Manchester City-kantspiller.
Begge London-klubber leder efter forstærkninger til offensiven, hvor man er hårdt ramt af skader til flere nøglespillere.
Hos Spurs mangler man folk som James Maddison og Dominic Solanke, mens Arsenal må undvære Bukayo Saka og Gabriel Jesus.
24-årige Ferran Torres bliver dog ikke helt nem at vriste fri af Barcelona, som heller ikke har den bredeste trup.
I indeværende sæson har spanieren optrådt 25 gange for Barca, hvor han har leveret ti fuldtræffere og tre assists.