Avis: Assistkonge til lægetjek i Brøndby

0

Brøndby IFSvenske Magnus Eriksson er ifølge Ekstra Bladet tæt på et skifte til Brøndby IF. Ex-Malmö-profilen skal til lægetjek i dag.

Brøndby IF er ifølge Ekstra Bladet tæt på at lande den offensive profil, de har ledt med lys og lygte efter i dette transfervindue.

Hans navn er Magnus Eriksson, og det seneste halve år har han været på kontrakt i kinesiske Guizhou Renhe – dog uden den store succes.

Mere succes havde svenskeren i Malmö FF, som han blandt andet spillede Champions League med, og nu skulle han altså snart være klar til at tørne ud for Brøndby.

Ekstra Bladet skriver nemlig, at 25-årige Magnus Eriksson skal til lægetjek på Vestegnen i dag, inden han sætter sine kragetæer på en fireårig kontrakt.

Magnus Eriksson lavede i 2013-sæsonen 11 mål og 14 assists for Malmö FF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE