Avis: Bayern vil forgylde Mané med monster-løn

0
Avis: Bayern vil forgylde Mané med monster-løn

Foto: Shutterstock

Liverpool-stjernen Sadio Mané kommer angiveligt til at tjene i omegnen af tre millioner kroner om ugen i Bayern München. Det skriver Daily Mirror.

Tilbage i sommeren 2016 var Liverpool på rov i Southampton, hvor man hentede den lynhurtige kantspiller Sadio Mané.

Siden har den 30-årige winger været en stor stjerne på Anfield, men han ser ud til at forlade klubben denne sommer.

Mange meldinger peger på, at Bayern München er tæt på at hente 30-årige Mané, og senegaleseren kommer ikke til at mangle smør på brødet.

Ifølge den engelske avis Daily Mirror kommer offensivspilleren således til at tjene omkring tre millioner kroner om ugen i Bayern.

Sadio Mané ventes at blive hentet ind som en afløser for Robert Lewandowski, som ser ud til at rykke til FC Barcelona.

I den forgangne sæson scorede Mané 23 gange for Liverpool i 51 kampe, hvor det også blev til fem assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE