Wolfsburgs kroatiske angriber Ivica Olic kan skifte til Hamburger SV i dette transfervindue. Det skriver tyske Bild.
I sommeren 2012 hentede Wolfsburg den kroatiske angriber Ivica Olic i Bayern München.
Men nu er angriberen muligvis snart fortid i Nicklas Bendtners tyske klub.
Ifølge tyske Bild, så står Hamburger SV, der er i krise, klar til at hente deres tidligere topangriber tilbage allerede i dette transfervindue.
Wolfsburg meldes også klar til at forhandle, hvis de modtager et bud i indbakken, skriver Bild.
35-årige Olic havde stor succes, da han spillede i HSV i perioden 2007 til 2009.