Ifølge Ekstra Bladet har Nicklas Bendtner været nødt til at gå markant ned i løn i Juventus. Hans løn er blevet halveret, lyder det.
Juventus kunne i går præsentere Nicklas Bendtner som ny angriber i klubben på en lejeaftale.
Landsholdsangriberen er glad for det tiltrængte skifte, men på den økonomiske side er der ikke noget at fejre.
Ekstra Bladet skriver, at Bendtner har fået sin årsløn halveret. Lønnen skulle efter sigende være gået fra cirka 23 millioner kroner til godt 11 millioner kroner i Juve.
Bendtner kan dog se frem til at modtage bonusser, når han spiller kampe og scorer mål for “Den gamle dame”.