Avis: Bjerregaard klar til BIF-comeback

0

Avis: Bjerregaard klar til BIF-comebackIfølge Ekstra Bladet vil den tidligere formand, Per Bjerregaard, meget gerne tilbage på Brøndby IF’s ledelsesgange.

Brøndbys formand var gennem mange år Per Bjerregaard. Men i sommer forlod han den professionelle del af klubben, mens han dog fortsatte som formand for amatørafdelingen.

Nu er den aldrende Bjerregaard angiveligt klar til at vende tilbage til den professionelle del. Det skriver Ekstra Bladet.

Per Bjerregaard og hans søn Anders arbejder ifølge avisen på at indtræde i klubben igen, med en række investorer i ryggen.

Rigmanden Thomas Rasmussen, der har købt transferrettighederne til Simon Makienok, er efter sigende i dialog med Bjerregaard, mens den norske spilleragent Rune Hauge ligeledes er det.

Ekstra Bladet anslår, at Bjerregaard skal bruge omkring 50 millioner kroner, hvis han vil skaffe sig magten tilbage i klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE