Brøndby IF har indledt konkrete forhandlinger med den polske spydspids Kamil Wilczek, skriver Ekstra Bladet.
Kamil Wilczeks kontrakt med Piast Gliwice udløber den 30. juni, og BT rapporterede forleden, at polakken som konsekvens heraf er blevet tilbudt til Brøndby IF.
Nu skriver Ekstra Bladet så, at Brøndby har taget tilbuddet til sig og har indledt konkrete forhandlinger med frontløberen, der lavede 20 mål i Polens bedste fodboldrække i denne sæon.
Ifølge avisen træffer 27-årige Wilczek en beslutning om sin fremtid i løbet af næste uge, men Brøndby får eftersigende hård konkurrence om hans underskrift fra andre europæiske klubber.