
Foto: Unisport
27-årige Mikkel Rygaard var blandt de fire spillere, som valgte at ophæve deres kontrakter i Lyngby Boldklub, og derfor er midtbanespilleren nu klubløs.
Rygaard ventes dog ikke at få uden klub længe, da der er flere bejlere. Ifølge BT er de to største bejlere Brøndby IF samt hollandske Willem II, der spiller i den bedste række i Æresdivisionen.
Hans agent er også meget positiv i forhold til fremtiden.
“Det går fint, og der er stor interesse fra både danske- og udenlandske klubber, men det er ikke tæt på som sådan. Jeg vil tro, at der kan ske noget i løbet af weekenden eller starten af næste uge,” siger Mikkel Rygaards agent, Michael Johansen, til Tipsbladet.