
Foto: Shutterstock
Premier League-storklubben Chelsea har angiveligt taget kontakt til Borussia Dortmund-kometen Erling Håland med henblik på at signe ham denne sommer.
20-årige Erling Håland er ét af de varmeste navne i europæisk topfodbold i øjeblikket, efter den unge nordmande har imponeret for Dortmund igennem længere tid.
Det er på ingen måde gået ubemærket hen, og angriberen er mange gange blevet sat forbindelse med en lang række storklubber.
Det drejer sig om store adresser som Manchester United, FC Barcelona, Real Madrid, Manchester City og Chelsea.
Nu skriver den engelske avis Daily Mail så, at Chelsea har taget kontakt til den norske landsholdsprofil med henblik på et sommerskifte.
Det bliver dog ikke uden konkurrence, for ifølge avisen er der en række andre storklubber, der ligeledes jagter hans signatur.
I den forgangne sæson scorede ombejlede Erling Håland 41 mål for Dortmund og leverede 12 assists i 41 kampe i alle turneringer.