Avis: Chelsea ønsker at kapre stort Arsenal-køb

0
Avis: Chelsea ønsker at kapre stort Arsenal-køb

Foto: Shutterstock

Premier League-topholdet Arsenal er på jagt efter ukrainske Mykhaylo Mudryk, men nu har Chelsea meldt sig ind i kapløbet om den unge kantspiller.

På det seneste har der været mange meldinger om, at Arsenal er meget interesserede i Shakhtar Donetsk-kometen Mykhaylo Mudryk.

The Gunners skulle sågar have afgivet et bud på den ukrainske landsholdsspiller, som dog er blevet afvist.

Men nu får Mikel Arteta og co. konkurrence om 21-årige Mudryk.

I hvert fald skriver The Guardian, at London-rivalerne fra Chelsea har meldt sig på banen i kampen om stortalentet.

Arsenal forbereder ifølge avisen deres andet bud på offensivspilleren, mens Chelsea ventes at byde i starten af januar.

I denne sæson har Mykhaylo Mudryk samlet set optrådt 24 gange for klub- og landshold, hvor det er blevet til ti mål og otte assists.

Kantspillerens kontrakt med Shakhtar Donetsk løber frem til udgangen af 2026.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE