
Foto: Shutterstock
Både Chelsea og Manchester United er villige til at betale de ca. 595 millioner kroner, som FC Barcelona kræver for Frenkie de Jong. Det melder Sport.
Den hollandske landsholdsspiller Frenkie de Jong er en særdeles eftertragtet herre, og hans fremtid i FC Barcelona er fortsat uvis.
Især Premier League-storklubberne Chelsea og Manchester United bliver meldt interesserede, og ingen af vil give op.
I hvert fald skriver den spanske avis Sport, at både United og Chelsea er villige til at betale, hvad Barca kræver for 25-årige de Jong.
Prisen lyder efter sigende på omkring 595 millioner kroner, og det vil begge klubber altså matche.
Dermed skal Frenkie de Jong beslutte sig for, hvilken af destinationerne han vil vælge, hvis han forlader FC Barcelona.
Hollænderen står samlet set noteret for 138 kampe i Barca-trøjen, hvor det er blevet til 13 scoringer og 17 assists.
Frenkie de Jong har en kontrakt med den catalanske storklub, der udløber i 2026.