Avis: Cristiano Ronaldo får giga-løn i ny klub

0
Cristiano Ronaldo

Foto: Shutterstock

Cristiano Ronaldo er fri til at finde en ny klub siden bruddet med Manchester United, og nu er han tæt på at nå til enighed med Al Nassr om en giga-kontrakt.

Der har på det seneste floreret et hav af meldinger om, hvor klubløse Cristiano Ronaldo kommer til at spille efter VM.

Destinationer som Bayern München, Newcastle og saudiarabiske Al Nassr har været nævnt, og sidstnævnte ser ud til at have trukket det længste strå.

I hvert fald skriver Marca, at 37-årige Ronaldo er tæt på at nå til enighed med Al Nassr om et skifte.

Bliver transferen en realitet, kommer angriberen ifølge avisen til at score en årsløn på svimlende 200 millioner euro.

Det svarer til i omegnen af 1,5 milliarder danske kroner.

Kontraktens længde er efter sigende 2,5 år, hvilket rundt regnet vil sige frem til sommeren 2025.

Cristiano Ronaldo er i skrivende stund til VM med Portugal, som har kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE