
Foto: RB Leipzig
Yussef Poulsen har levet op til forventningerne i 2. Bundesliga-klubben RB Leipzig, hvor han med 21 mål i 55 ligakampe ikke alene er blevet udtaget til det danske U21-landshold, men også nærmer sig en kontraktforlængelse.
Således fortæller den tyske Red Bull-klubs træner, at man arbejder på at forlænge med frontløberen.
”I forbindelse med Champions League-finalen i Berlin har jeg et møde med Yussufs agent. Det ser godt ud. Men der er stadig et par punkter, der skal falde på plads. Men der er ikke noget tidspres, og vi tager det roligt,” siger Ralf Rangnick til den tyske avis Bild.
Og netop Bild rapporterer videre, at der er snak om en forlængelse frem til 2020, som vil indbringe Yussef Poulsen mere end otte millioner kroner om året.
Samtidig skulle den nye kontrakt indeholde flere klausuler, så danskeren kan smutte, hvis ikke RB Leipzig kommer i Bundesligaen.