Bayern München holder øje med den danske landsholdsspiller, Andreas Christensen, der har imponeret i Gladbach i denne sæson.
Andreas Christensen har imponeret stort siden sit skifte fra Chelsea til Borussia Mönchengladbach før denne sæson. Og det er ikke gået ubemærket hen.
I starten af marts måned blev danskeren således kædet sammen med et skifte til FC Barcelona, og nu melder Bayern München sig også på banen som bejler til defensivspilleren.
Det skriver Daily Telegraph, der mener at vide, at Bayern München er imponeret af Andreas Christensens præstationer i Bundesligaen og holder øje med hans udvikling frem mod sommerens transfervindue.
Landsholdsspilleren er på kontrakt i Chelsea frem til sommeren 2021, men er altså udlejet til Gladbach frem til næste sommer.