
Foto: Shutterstock
Premier League-topklubberne Manchester City og Chelsea fører kapløbet om Dortmund-profilen Jude Bellingham, mens Liverpool og Real Madrid halter efter.
Der har længe floreret rygter om, hvor den bare 19-årige Dortmund-profil Jude Bellingham kommer til at skifte hen.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]
Især Real Madrid og Liverpool er blevet meldt ude efter den engelske landsholdsspiller, men ingen af de to klubber fører kampen om midtbanespilleren.
I hvert fald melder det tyske medie Bild, at det er Chelsea og Manchester City, der fører ræset om den unge Dortmund-spiller.
Derimod ses Liverpool og Real Madrid som outsidere, der altså ikke er blandt favoritterne til at sikre sig Bellingham, lyder det.
Ifølge Bild forventes Dortmund at kræve mere end 100 millioner euro for englænderen, hvilket svarer til over ca. 744 millioner kroner.
I denne sæson har Jude Bellingham samlet set spillet 12 kampe for den tyske storklub, hvor det er blevet til fire fuldtræffere og to oplæg.