Avis: Europæisk gigant forbereder Harry Kane-bud

0
Avis: Europæisk gigant forbereder Harry Kane-bud

Foto: Shutterstock

Storklubben Bayern München er efter sigende ved at forberede et bud på Harry Kane, som Tottenham ikke ønsker at sælge til en Premier League-rival.

Til sommer går Harry Kane ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt med Tottenham, og det har affødt talrige spekulationer om hans fremtid.

Den 29-årige angriber er især blevet rygtet til Manchester United, Real Madrid og Bayern München, og nu forbereder sidstnævnte et bud på ham.

Det skriver The Independent.

Ifølge den engelske avis er Bayern i færd med at forberede et lukrativt bud på Kane, og Bundesliga-klubben kan have en fordel.

Spurs ønsker nemlig ikke at sælge deres stjerneangriber til en rival, og det kan åbne døren for Bayern München.

I denne sæson har Kane samlet set optrådt 41 gange for Tottenham, hvor han har leveret 25 fuldtræffere og fire assists.

Han står dertil noteret for 82 landskampe og 55 mål for England.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE