Avis: Europæisk gigant vil have David de Gea

0
Avis: Europæisk gigant vil have David de Gea

Foto: Shutterstock

David de Gea forlod Manchester United tidligere på sommeren, og nu vil Bayern München hente den klubløse målmand ind. Det skriver Sport Bild.

Manuel Neuer har været ude med et brækket ben siden vinter, og Bayern München meldes i den forbindelse på keeper-jagt.

FC København-profilen Kamil Grabara er blevet nævnt som en mulig erstatning for tyskeren, men nu har man også rettet kikkerten mod David de Gea.

Det melder tyske Sport Bild, som kan berette, at Bayern er ude efter at snuppe den 32-årige spanier, der for tiden er uden klub.

De Gea forlod Manchester United for nogle uger siden, og han kan derfor hentes kvit og frit på en fri transfer.

Bayerns nuværende førstekeeper, Yann Sommer, rygtes for tiden til Inter, og klubben skal derfor have fundet en løsning snarest muligt.

David de Gea står noteret for 545 kampe for United, mens det også er blevet til 45 landskampe for Spanien.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE