Avis: FC Midtjylland henter ni millioner

0

PengeFC Midtjylland kan med en førsteplads i Superligaen se frem til ni millioner kroner i tv-penge. Det skriver BT.

FC Midtjylland er som det eneste hold sikre på, hvor mange penge, de indkasserer efter 11. spillerunde.

Midtjyderne ligger nemlig på førstepladsen i Superligaen med et forspring på fem point til Esbjerg på andenpladsen.

Det betyder, at de er sikret førstepladsen, uanset hvordan holdene spiller i denne runde.

Det er samtidig en god nyhed for Ulvene. En førsteplads sikrer nemlig holdet ni millioner kroner ekstra til kontoen i tv-penge. Det skriver BT.

“Vi nyder at ligge nummer et. Placeringen giver ro både sportsligt og ledelsesmæssigt. Gevinsten betyder, at vi ikke er tvunget til at skulle sælge ud af spillerstaben,” udtaler FCM-direktør Claus Steinlein til avisen.

Det bliver et spil om millioner i denne 11. spillerunde, hvor mange af holdene ligger ekstremt tæt i tabellen.

BT’s vurdering af tv-pengenes størrelse:

1. pladsen: 9 mio. kroner
2. pladsen: 7 mio. kroner
3. pladsen: 6 mio. kroner
4. pladsen: 5 mio. kroner
5. pladsen: 4 mio. kroner
6. pladsen: 3 mio. kroner
7. pladsen: 2,5 mio. kroner
8. pladsen: 2 mio. kroner
9. pladsen. 1,5 mio. kroner
10. pladsen: 1,3 mio. kroner
11. pladsen: 1 mio. kroner
12. pladsen: 0,5 mio. kroner

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE