
Foto: Unisport
FC Midtjylland har angiveligt budt 7,5 millioner kroner på Brøndby IF’s midtbanespiller Simon Tibbling.
Ifølge Ekstra Bladet blev tilbuddet prompte afvist af Brøndby, men det betyder ikke, at sidste sæsons mestre, FC Midtjylland, stopper med at jagte svenskeren af den grund.
Ifølge BT skulle FCM nemlig være i færd med at forberede et forbedret købstilbud til Brøndby på midtbanespilleren.
Forklaringen på FCM’s selvsikkerhed skulle bunde i, at man har fået indikationer på at Tibbling ikke er tilfreds med spilletiden og ledelsen i Brøndby.
“Jeg vil ikke kommentere, om vi har afgivet et bud eller ej. Men vi ser en virkelig god spiller, der ikke får nok spilletid i Brøndby. Det ville han få i FC Midtjylland,” siger sportschef Svend Graversen til BT.