Avis: Gündogan annonceres i ny klub efter CL-finale

0
Ilkay Gundogan

Foto: Shutterstock

Manchester City står til at miste holdets midtbaneprofil, Ilkay Gündogan. Han bliver præsenteret i en ny klub efter Champions League-finalen.

Ilkay Gündogans dage i Manchester City er talte, hvis man skal tro den spanske avis Mundo Deportivo.

Han har kontraktudløb i slutningen af denne måned, og selvom Manchester City har ønsket at forlænge, så har midtbaneprofilen haft andre planer.

Ifølge avisen skulle FC Barcelona og Gündogans repræsentanter nu være enige om en kontrakt.

Det ventes, at han allerede bliver præsenteret efter lørdagens Champions League-finale, der står mellem Manchester City og Inter.

Gündogan vil efter sigende underskrive en treårig kontrakt med catalanerne.

Han kan bryste sig af at være den første forstærkning, som Manchester Citys manager Pep Guardiola hentede til klubben i sin tid.

32-årige Gündogan kom til Manchester City fra Borussia Dortmund i sommeren 2016 for 27 millioner euro.

Siden da har han spillet 303 kampe, scoret 60 mål og leveret 40 assists for Manchester City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE