Avis: Italiener kan afløse Xavi eller Jürgen Klopp

0
Xavi

Foto: Shutterstock

Både Jürgen Klopp og Xavi forlader deres respektive klubber til sommer, og Brighton-manager Roberto De Zerbi nævnes i begge henseender som en mulig afløser.

Efter denne sæson stopper Jürgen Klopp som manager i Liverpool, og Xavi forlader posten som cheftræner for FC Barcelona.

Derfor skal begge de europæiske giganter have fundet en ny træner, og begge klubber har rettet kikkerten mod Brighton.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge den engelske avis er Roberto De Zerbi nemlig et emne i begge klubber, efter han har haft stor succes i Brighton.

Italieneren skulle være en tidlig favorit til at overtage roret i Barca efter Xavi, mens han også kan erstatte Jürgen Klopp.

De Zerbi har tidligere været sat i forbindelse med en hel række andre storklubber, efter han har transformeret Brighton-holdet.

Mandskabet indtager en 7. plads i Premier League, hvor man ligger foran både Manchester United, Newcastle og Chelsea.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE