
Foto: Unisport
Ifølge BT lurer både FC København og FC Midtjylland på Jonas Knudsen, som efter denne sæson har kontraktudløb med Ipswich.
Siden sommeren 2015 har Jonas Knudsen optrådt for Championship-klubben Ipswich.
Men måske vender den tidligere Esbjerg-profil snart hjem til Superligaen igen. I hvert fald skriver BT, at der er interesse fra to af de største klubber i dansk fodbold.
Således skulle både FC København og FC Midtjylland angiveligt lure på landsholdsbacken, som har kontraktudløb med Ipswich til sommer.
Ifølge BT har FCK allerede på nuværende tidspunkt taget kontakt til Knudsens agent. Et skifte til hovedstadsklubben vil dog kræve, at de først sælger en af deres nuværende venstre backs.
26-årige Knudsen har spillet seks A-landskampe for Danmark.