
Foto: Shutterstock
AS Roma-cheftræner José Mourinho har meddelt Chelsea, at han er klar til at gøre comeback, hvis de ønsker at skifte manager. Det melder Daily Mail.
José Mourinho har en stor karriere bag sig, hvor han blandt andet har været i Premier League-klubberne Tottenham, Chelsea og Manchester United.
Og nu kan han gøre comeback i engelsk fodbold.
Daily Mail skriver således, at Mourinhos repræsentanter har kontaktet Chelsea og slået fast, at portugiseren er klar på at vende retur.
Todd Boehly og co. skulle dog i første omgang have meddelt, at man holder fast i Graham Potter lige nu.
Chelsea har imidlertid en tradition for hyppigt at skifte manager, og tingene kan derfor hurtigt ændre sig.
Ifølge Daily Mail bor Mourinhos kone og børn stadig i London, hvilket skulle gøre et Chelsea-comeback meget attraktivt.
Derudover er portugiseren tiltrukket af den økonomiske opbakning i Premier League, som er markant større end i AS Roma.