Avis: Juventus har Jesse Lingard på blokken

0
Avis: Juventus har Jesse Lingard på blokken

Foto: Shutterstock

Den italienske storklub Juventus har rettet deres opmærksomhed mod Manchester United-englænderen Jesse Lingard, som har kontraktudløb til sommer. 

Det blev ikke til noget skifte for 29-årige Jesse Lingard i januar-vinduet, hvor den tidligere engelske landsholdsspiller ellers blev rygtet flittigt væk fra Manchester United.

De Røde Djævle blokerede angiveligt et potentielt skifte, men alt tyder på, at Lingard forlader klubben ved sit kontraktudløb til sommer.

Og ifølge avisen Calciomercato er det en situation, som den italienske storklub Juventus har rettet kikkerten mod.

Juve-cheftræner Massimiliano Allegri vil angiveligt hente forstærkninger til den centrale midtbane, hvor man altså ser Lingard som en god mulighed.

Lingard har spillet en meget begrænset rolle i United i denne sæson, hvor han blot har spillet 88 minutters Premier League-fodbold med to mål til følge.

Den engelske United-reserve har samlet set spillet 224 førsteholdskampe for De Røde Djævle, hvor det er blevet til 35 mål og 21 assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE