
Foto: IFK Göteborg
Burnley og Leicester lægger begge i forhandlinger med IFK Göteborg om den danske landsholdsspiller, Lasse Vibe. Det skriver Ekstra Bladet.
Lasse Vibe blev tidligere på ugen kædet sammen med et skifte til Reading, men Championship-klubben ville ikke betale den pris, som danskerens nuværende arbejdsgiver, IFK Göteborg, forlanger.
Det vil to Premier League-klubber nu i stedet. I hvert fald erfarer Ekstra Bladet, at både Burnley og Leicester skulle være i forhandlinger med Allsvenskan-klubben for at lukke en handel i transfervinduets 11. Time.
I Burnley er danskeren udset som Danny Ings’ afløser, mens Leicester leder med lys og lygte efter en spiller, der kan score mål.