
Foto: Shutterstock
RB Leipzig-profilen Konrad Laimer har kontraktudløb til sommer, og til den tid skifter han til Bayern München, som nu har indgået en aftale med ham.
25-årige Konrad Laimer har igennem længere tid været rygtet væk fra RB Leipzig, hvor hans kontrakt udløber til sommer.
Især Bayern München har været meldt klar til at snuppe midtbanespilleren til den tid, og det ser nu ud til at blive en realitet.
Den tyske avis Bild skriver således, at Laimer og Bayern er nået til enighed om en aftale.
Det betyder efter sigende, at den østrigske landsholdsspiller rykker til Bayern til sommer, hvor hans kontrakt med RB Leipzig udløber.
I denne sæson har Konrad Laimer været hårdt plaget af skader, og det er derfor bare blevet til fire kampe i Bundesligaen.
Midtbanemanden har været i klubben siden tilbage i sommeren 2017, hvor han forlod RB Salzburg i hjemlandet.