Avis: Lindstrøm er til italiensk lægetjek

0
Avis: Lindstrøm er til italiensk lægetjek

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den danske offensivspiller, Jesper Lindstrøm, er på vej til et permanent skifte til italienske Napoli.

Den tidligere Brøndby IF-profil, Jesper Lindstrøm, er meget tæt på at skifte til Serie A, hvor han skal tørne ud for Napoli.

Eintracht Frankfurts danske offensivspiller skulle være på vej til støvlelandet søndag aften, for at gennemgå det obligatoriske lægetjek samt underskrive en længerevarende kontrakt.

Det skriver tyske Bild og transferjournalisten Fabrizio Romano.

23-årige Lindstrøm menes at skulle være afløseren for Hirving Lozano, som er på vej væk fra de forsvarende, italienske mestre.

Lindstrøm skiftede til Eintracht Frankfurt fra Brøndby IF i sommeren 2021 for omkring 50 millioner kroner.

Ifølge Ekstra Bladet ser Eintracht Frankfurt ud til at tjene 262 millinoer kroner.

Det kommer også Brøndby IF til gavn, da klubben ifølge Ekstra Bladet har en videresalgsklausul på 15 procent af den del af salgsprisen, der overstiger det beløb, som klubben selv solgte ham for.

En transfersum på 262 millioner kroner betyder, at der lander 32 millioner kroner ekstra i Brøndby IF’s konto.

Det betyder, at BIF kan se frem til at modtage i omegnen af 26 millioner kroner.

Han har hidtil spillet 80 kampe, scoret 14 mål og leveret 14 assists for tyskerne.

Jesper Lindstrøm har også spillet ni A-landskampe for Danmark med en scoring til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE