Avis: Liverpool bød stort på Newcastle-stjerne

0
Avis: Liverpool bød stort på Newcastle-stjerne

Foto: Shutterstock

Liverpool jagtede Bruno Guimarães i slutningen af transfervinduet, hvor man efter sigende bød i omegnen af 870 millioner kroner for midtbanespilleren.

Sommerens transfervindue er lukket for klubberne i Premier League, og der blev handlet spillere for milliarder.

Blandt andet hentede Liverpool flere folk ind til at styrke midtbanen, men det mislykkedes at sikre sig Moisés Caicedo.

Og i den forbindelse melder AS nu, at Liverpool forsøgte at hente et brasiliansk alternativ til Caicedo.

Ifølge avisen bød The Reds således på Newcastle-profilen Bruno Guimarães, og der var tale om et særdeles stort bud.

Liverpool skulle have budt 100 millioner pund for den 25-årige brasilianer, svarende til omtrent 870 millioner kroner.

Bruno Guimarães er dermed fortsat at finde i Newcastle, hvor han samlet set står noteret for 61 kampe.

Her er det blevet til ti mål og seks assists fra den centrale midtbanespiller, som har kontrakt frem til sommeren 2026.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE