Avis: Liverpool har kontaktet FC Barcelona-komet

0
Avis: Liverpool har kontaktet FC Barcelona-komet

Foto: Shutterstock

Premier League-storklubben Liverpool har henvendt sig til den 17-årige FC Barcelona-komet Gavi, som The Reds ønsker at købe til sommer. Det skriver Sport.

Til sommer går den spanske landsholdsspiller Gavi ind i det sidste år af sin kontrakt med FC Barcelona, som derfor kan blive nødt til at sælge ham for at indkassere en transfersum.

Det har fået flere af de største klubber i Europa til at følge kometen tæt, og det gælder blandt andre Liverpool.

Og ifølge den spanske avis Sport har The Reds nu taget kontakt til Gavi, som man ønsker at købe til sommer.

Jürgen Klopp og co. kommer dog til at møde hård konkurrence om den unge juvel, for Paris Saint-Germain og Bayern München skulle også vise interesse.

I denne sæson har Gavi spillet 26 kampe for Barca i La Liga, hvor han har kvitteret med to mål og seks assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE