Avis: Lyngby-stortalent i FCK’s søgelys

0

Avis: Lyngby-stortalent i FCK's søgelysLyngby Boldklubs offensive talent, Emil Larsen, bliver i dag kædet sammen med FC København. FC Midtjylland og OB skulle også være interesserede i kantspilleren.

Lyngbys 20-årige offensivspiller, Emil Larsen, har udviklet sig eksplosivt i de seneste sæsoner, hvilket ikke har gjort interessen fra andre klubber mindre.

BT skriver i dag, at FC København har et godt øje til Larsen, som sandsynligvis forlader klubben til sommer.

“Det er en fin spiller, der har vist en god udvikling i Lyngby. Der er uden tvivl noget potentiale i ham,” siger cheftræner og sportsdirektør i FC København, Carsten V. Jensen, til BT.

Han ønsker dog ikke at forholde sig til, om københavnerne er reelt interesserede.

Ifølge avisens oplysninger skulle også OB og FC Midtjylland være blandt de interesserede danske klubber.

I udlandet skulle de to hollandske klubber, NEC Nijmegen og AZ Alkmaar, have danskeren i søgelyset, mens tyske Hamburger SV også har en føler ude.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE