Avis: Manchester City planlægger januar-bud på Messi

0
Avis: Manchester City planlægger januar-bud på Messi

Foto: Shutterstock

Manchester City er ved at planlægge et bud på Lionel Messi i januarvinduet, og samtidig forlyder det, at FC Barcelona overvejer at sælge stjernen. 

Manchester City var sommeren over kædet kraftigt sammen med FC Barcelona-anfører og verdensstjerne Lionel Messi, som angiveligt ville væk fra Barca.

Et skifte blev dog aldrig til noget, og argentineren endte med at blive i den spanske storklub, hvor hans kontrakt udløber til sommer.

Nu pustes der nyt liv i spekulationerne om, hvorvidt Lionel Messi og Pep Guardiola skal genforenes i Manchester City.

Den engelske avis Daily Mirror skriver således, at Manchester City er i færd med at planlægge et januar-bud på den 33-årige kreatør.

Derudover går meldingerne på, at FC Barcelona skulle overveje at sælge Messi, hvorfor et City-skifte måske ikke er så urealistisk endda.

Skulle Barca vælge at holde på Messi indtil sommeren 2021, ville han efter sit kontraktudløb kunne forlade Camp Nou kvit og frit.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE