Avis: Marco Reus afviste Real Madrid

0

DortmundMarco Reus har netop underskrevet en ny kontrakt med Dortmund, men ifølge Kicker havde Real Madrid ellers lagt den røde løber ud til ham. 

Marco Reus har lige sat sin signatur på en ny kontrakt med Borussia Dortmund, der binder ham til Iguna Sigdal Park frem til 2019 og sikrer ham en årsløn på 75 millioner kroner om året.

Den tyske landsholdsspiller bliver herved den bedst betalte i Bundesliga-klubben, men den tyske avis, Kicker, mener at vide, at Real Madrid tilbød ham en kontrakt, der økonomisk var næsten dobbelt så stor.

Den kontrakt valgte 25-årige Reus dog at afvise, og avisen skriver, at det primært skyldes tyskerenes rødder i Dortmund, hvor han har fået hele sin fodboldopdragelse.

Endvidere beretter Kicker, at den frikøbsklausul på cirka 200 millioner kroner, som andre klubber kunne udløse til sommer, ikke findes i den nye aftale. Faktisk skulle Marco Reus’ nye kontrakt være helt uden lignende forbehold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE