Avis: Newcastle jagter uønskede Aubameyang

0
Avis: Newcastle jagter uønskede Aubameyang

Foto: Shutterstock

Den nyrige Premier League-klub Newcastle har meddelt Arsenal, at man ønsker at leje Pierre-Emerick Aubameyang frem til sommer med en købsoption. 

32-årige Pierre-Emerick Aubameyang er i skrivende stund på landsholdstjeneste med Gabon, efter han for nylig er kommet på dårlig fod med Arsenal-manager Mikel Arteta.

Angriberen er blevet frataget anførerbindet efter interne problemer, og nu kan den tidligere Borussia Dortmund-profil være på vej væk.

Storklubber som FC Barcelona har før været nævnt i den forbindelse, men ifølge den engelske avis Daily Mirror er der nu Premier League-interesse for Aubameyang.

Avisen skriver således, at den nyrige bundklub Newcastle har kontaktet Arsenal og meddelt, at man ønsker at leje stjernen frem til sommer.

Her ønsker Newcastle en mulighed for at gøre skiftet permanent for en transfersum på 20 millioner pund, hvilket svarer til omkring 174 millioner kroner.

Aubameyang har en kontrakt med The Gunners, der løber frem til sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE