Avis: Newcastle vil hente angriber i FC Barcelona

0
Avis: Newcastle vil hente angriber i FC Barcelona

Foto: Shutterstock

FC Barcelona-angriberen Memphis Depay ligner en færdig mand i klubben, og nu har Newcastle meldt sig på banen i kampen om hans signatur. Det melder Sport.

Til sommer udløber Memphis Depays kontrakt med FC Barcelona, og alt tyder på, at han forlader klubben enten til den tid eller til januar.

En lang række klubber har været meldt ude efter den hollandske landsholdsspiller, og nu er en ny bejler kommet på banen.

Det drejer sig om Newcastle, som ifølge Sport er interesserede i 28-årige Depay.

Barca skulle være parate til at sælge angriberen for et mindre beløb til januar, og det kan Premier League-klubben ende med at udnytte.

Alternativt kan han erhverves på en fri transfer til sommer, hvor han vil stå uden klub, når hans kontrakt udløber.

Memphis Depay kom til FC Barcelona fra Lyon i sommeren 2021, og siden er det blevet til 41 kampe for den catalanske storklub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE