Avis: Neymar er verdens dyreste fodboldspiller

3

NeymarFC Barcelona købte i sommers det brasilianske stjernefrø, Neymar. På overfladen kostede han 426 millioner kroner. Men det er ikke hele sandheden.

FC Barcelona måtte betale brasilianske Santos 426 millioner kroner, da de købte deres offensive profil, Neymar.

Men det beløb er ikke hele sandheden om Neymar-handlen. Det viser beregninger som Marca har fået udført og som bekræftes af FC Barcelona, Neymars far samt Santos.

Handlen indeholder nemlig en række klausuler og skatte-bøder, hvilket betyder, at handlen i skrivende stund løber op i hele 800 millioner kroner.

Regnestykket ser således ud:

Overgangssum til Santos: 426 millioner kroner.

Neymars far plus kommende beløb til Santos for diverse klausuler: 265 millioner kroner.

Øjeblikkelig skatte-indbetaling: 68 millioner kroner.

Minimumsbøde for manglende skatte-indbetaling: 41 millioner kroner.

Samlet: 800 millioner kroner.

Barca kunne have risikeret, at skulle betale over 373 millioner kroner ekstra i bøde til det spanske skattevæsen, hvis de ikke havde reageret så hurtigt som de gjorde.

Beløbet på de 800 millioner kroner betyder reelt set, at Neymar er verdens dyreste fodboldspiller foran Cristiano Ronaldo, der kostede Real Madrid 701 millioner kroner.

Men da man normalt udelukkende tager udgangspunkt i selve overgangssummen, så gør det sig ikke for alvor gældende.

3 kommentarer

  1. Hej JJ.

    Gareth Bale kostede 682,5 millioner kroner: http://www.fodbold-transfers.dk/real-madrid-praesident-sa-meget-har-gareth-bale-kostet/

  2. Beløbet på 800 mio. indeholder også sign-on fee til Neymar. Tror måske det er en del af de 265 mio. I har skrevet hans far har fået. For at sammenligne med Ronaldo og Bale, er vi nødt til at kende deres sign-on fees samt kontrakter, da de skrev under. Hans løn er også væsentligt lavere end hvis der ikke havde været ekstra fees.
    En ting er sikkert. Prisen er utroligt høj. Og jeg vil mene at det er en kæmpe overpris.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE