
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
FC Nordsjælland kan snart notere sig for endnu et rekordsalg, når det gælder transfers.
Klubben er meget tæt på at sælge den offensive profil, Ernest Nuamah, til den franske klub Olympique Lyon.
Det erfarer Ekstra Bladet.
Avisen tilføjer, at FCN forlanger mere end 150 millioner kroner for Nuamah, hvilket vil overgå rekordsalget af Kamaldeen Sulemana.
Kamaldeen Sulemana blev solgt til franske Rennes for 150 millioner kroner, hvilket er det største salg i dansk fodbold.
Nuamah er ikke udtaget til dagens opgør mod Silkeborg IF.