Avis: Ralf Rangnick vil købe fransk profil igen

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United-manager Ralf Rangnick vil angiveligt hente RB Leipzig-profilen Christopher Nkunku til Old Trafford. Det melder avisen Star Sunday.

Da Ralf Rangnick var cheftræner for RB Leipzig, var hans første indkøb den nu 24-årige franskmand Christopher Nkunku, og nu vil tyskeren hente ham igen.

I hvert fald skriver avisen Star Sunday, at Rangnick vil hente den målfarlige offensivspiller til Premier League-klubben.

Nkunku har været stærk for Bundesliga-topklubben i denne sæson, og også i Champions League har han været en profil.

Den tidligere franske U-landsholdsspiller har således scoret 25 mål og lavet 13 oplæg i 37 kampe, og det har altså tiltrukket sig United-interesse.

Tidligere i karrieren har Nkunku tørnet ud for Paris Saint-Germain, hvor han samlet set står noteret for 78 optrædener.

Offensivspilleren skiftede fra PSG til RB Leipzig tilbage i sommeren 2019, og hans kontrakt med tyskerne løber frem til 2024.

24-årige Nkunku har før været kædet sammen med et skifte til Arsenal.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE