
Foto: Shutterstock
De engelske mestre fra Liverpool lurer angiveligt på at hente den franske midtstopper, Castello Lukeba, fra RB Leipzig som en potentiel erstatning for den franske forsvarsprofil Ibrahima Konate.
Han har uden tvivl været en særdeles god profil for RB Leipzig, selvom Bundesliga-klubben over en bred kam ikke har klaret sig fantastisk den seneste tid.
Den 22-årige franskmand, Castello Lukeba, har været en stærk profil i defensiven for den tyske Bundesliga-klub, som han skiftede til i sommeren 2023.
Tiden i Tyskland kan dog snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver mediet, Daily Briefing.
For mediet nævner, at den 22-årige stopper har tiltrukket sig interesse fra selveste Liverpool, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at RB Leipzig forlanger op til 60 millioner euro for spilleren, hvilket omtrent svarer til 448 millioner danske kroner.
Også Chelsea og Manchester United meldes interesseret i spilleren, der har 27 U21-landskampe for Frankrig.
Lukebas kontrakt med RB Leipzig udløber i sommeren 2029.