Avis: Real har udset sig afløseren for Ancelotti

0
Avis: Real har udset sig afløseren for Ancelotti

Foto: Shutterstock

Carlo Ancelotti forventes at forlade Real Madrid til sommer, og nu har man lagt sig fast på Xabi Alonso som italienerens afløser. Det skriver Daily Mirror.

Til sommer forventes Carlo Ancelotti at overtage posten som landstræner for Brasilien.

Derfor skal Real Madrid have fundet sig en ny cheftræner, og i den forbindelse har flere kandidater været nævnt.

Men nu lader det til, at Real har lagt sig fast på, hvem afløseren for Ancelotti skal være.

Det skriver Daily Mirror.

Ifølge avisen er det Bayer Leverkusen-cheftræner Xabi Alonso, som Real har i kikkerten.

Spanieren har stor succes i Leverkusen, der indtager en aktuel 1. plads i Bundesligaen.

Alonso kender Real Madrid særdeles godt, da han repræsenterede klubben i flere sæsoner som aktiv spiller.

42-årige Xabi Alonso har ifølge Transfermarkt en kontrakt med Bayer Leverkusen, der løber frem til sommeren 2026.

Han har været ved roret i klubben siden oktober 2022.

Medie: RB Leipzig kan forvente Arsenal-bud
Avis: Barca har særlig Lewandowski-klausul

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE