
Foto: Shutterstock
Dortmund-supertalentet Erling Braut Håland har i noget tid været rygtet væk fra Bundesligaen, og nu skulle Real Madrid være favoritter til at hente nordmanden.
20-årige Erling Braut Håland skiftede til Dortmund i starten af 2020, og han har i den grad imponeret med sine fremragende præstationer.
Hans mange mål og høje niveau har ledt til, at han allerede rygtes væk fra den tyske storklub, hvor klubber som Manchester United og Liverpool meldes som bejlere.
Den norske angriber har kontrakt med Borussia Dortmund frem til 2024, men i 2022 vil en frikøbsklausul angiveligt træde i kraft, og den skulle betyde, at andre klubber kan hente ham for €75 millioner, svarende til omkring 560 millioner kroner.
Den spanske avis AS melder nu, at Håland har en mundtlig aftale med Dortmund om at forlade Bundesliga-klubben i 2022, og ifølge mediet er Real Madrid favoritter til at hente måltyven.
Den 20-årige angriber har indtil videre spillet 28 kampe for Dortmund, hvor han indtil videre står noteret for 26 mål.