
Foto: Shutterstock
Den blot 24-årige Bart Verbruggen har været ganske godt spillende for Brighton i målet, og derfor lurer et skifte nu til selveste Real Madrid, som vil have fingrene i ham.
Et klubskifte for den 24-årige hollænder, Bart Verbruggen, kan muligvis være på trapperne.
For målmanden, der har lukket syv mål ind i ni kampe i denne Premier League-sæson med seks clean-sheets, kan nu stå foran et skifte til Spanien.
Det skriver den spanske avis, Fichajes.
Fichajes nævner nemlig, at den hollandske landsholdsmålmand har tiltrukket sig interesse fra Real Madrid, som meget gerne vil skrive kontrakt med ham.
Helt konkret berettes der om, at hollænderen skal agere den langsigtede erstatning for en aldrende Thibaut Courtois.
Los Blancos menes for alvor at have fået øjnene op for Verbruggen efter hans flotte redninger i weekendens 1-0-sejr mod Manchester City.
Verbruggens kontrakt med Brighton udløber i sommeren 2028.