Avis: Real Madrid, Liverpool og trio i Alaba-kapløb

0
Avis: Real Madrid, Liverpool og trio i Alaba-kapløb

Foto: Shutterstock

David Alaba ser ikke ud til at forlænge med Bayern München, og nu står en række storklubber, blandt andet Liverpool og Real Madrid, klar til at hente ham. 

Forsvarsspilleren David Alaba har ifølge Bayern München takket nej til den tyske storklubs tilbud om en kontraktforlængelse, og derfor ser østrigeren ud til at tage afsked med klubben ved udløbet næste sommer.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor 28-årige Alaba i givet fald fortsætter sin karriere, og skal man tro den spanske avis AS, mangler han bestemt ikke bejlere, da en række storklubber står i kø efter hans signatur.

Mediet erfarer således, at David Alaba er eftertragtet i både Manchester City, Real Madrid, Liverpool, Juventus og Paris Saint-Germain.

Tidligere har det været meldt, at Alaba personligt er mest interesseret i at komme til enten FC Barcelona eller Real Madrid i La Liga, men om det stadigvæk skulle være tilfældet, forlyder der ikke noget om i denne omgang.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE